Hjælp til SVU
Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) er en uddannelsesstøtte, der giver dig mulighed for at efter- eller videreuddanne dig i arbejdstiden.
Du skal selv ansøge om SVU. Det gør du via Sådan søger du digitalt på svu.dk
Her kan du læse mere omkring:
- Betingelserne for at få SVU
- Ansøgning af SVU - digitalt og i papirform
- Hvad du skal være obs på, når du får SVU
- Forhold for arbejdsgiveren
- Selvstændige erhvervsdrivende
- Tidsfrister
Kontakt SVU-vejlederne
Vi hjælper dig med at få et overblik over, hvordan du søger om SVU, om du opfylder betingelser for at søge, særlige regler m.m. Hvis du som arbejdsgiver eller uddannelsessted har brug for vejledning, så hjælper vi dig også gerne.
Du kan skrive eller ringe til SVU-vejledningen i vores åbningstid.
Når du skriver til SVU-vejledningen, må du gerne skrive:
- kursistnummer og/eller fulde navn
- hvad din henvendelse drejer sig om
Så kan vi bedre hjælpe dig med din henvendelse.
Kontakt os
SVU vejledning
SVU-åbningstider for telefonisk henvendelse
Mandag-torsdag kl. 9:00-11:30 og 12.00-14:00
Fredag kl. 9:00-11:30 og 12:00-13:00
SVU åbningstider personlig henvendelse
Mandag-fredag kl. 9:00-11:30
SVU-kontoret finder du i Læderstræde 4, 4000 Roskilde.
Lukkedage
SVU-vejledningen holder altid lukket alle helligdage, i dagene mellem jul og nytår samt i vinterferien i uge 8 og i efterårsferien i uge 42.
I juli måned har vi begrænsede åbningstider.
Spørgsmål og svar om SVU
Hvordan søger jeg SVU?
Du skal selv sørge for at søge SVU via svu.dk
Hvilke betingelser skal jeg opfylde for at få SVU?
Vil du have SVU, skal du og din uddannelse opfylde en række betingelser.
Kan jeg få SVU på min uddannelse?
Du kan få SVU til en uddannelse på folkeskole- eller gymnasialt niveau eller en videregående uddannelse.
Hvor længe kan jeg få SVU?
Reglerne for, hvor længe du kan få SVU, afhænger af, hvilken uddannelse du vil læse.
Hvor meget kan jeg få i SVU?
SVU gives som tilskud til dækning af dine leveomkostninger. Satsen for SVU varierer på baggrund af din uddannelse.
Hvordan udregner jeg min SVU?
SVU tildeles alt efter hvor meget fravær, du har fra din arbejdsplads, mens du uddanner dig.
Hvis du har spørgsmål til, hvordan du udfylder skemaet, kan du henvende dig i studieservice eller til it-guiderne i studiecentret.
Hvordan udbetales min SVU?
Skal jeg betale skat af min SVU?
Du skal betale skat af din SVU. Når du får udbetalt din SVU, er der derfor trukket A-skat.