Hjælp til SU

Du skal selv ansøge om SU. Det gør du via MinSU på su.dk

Her kan du:

  • søge om SU
  • ændre sluttid
  • ændre bopælsstatus
  • finde oplysninger om dine egne SU-forhold
  • søge om SU-lån
  • genbestille et lånebevis
  • søge om forsørgertillæg 
Træer
IMG 4570

Kontakt SU-vejlederne

Du kan skrive til SU-vejledningen eller ringe i vores åbningstid.

Når du skriver til SU-vejledningen, må du gerne skrive:

- dit kursistnummer og/eller fulde navn, 
- dit telefonnummer
- og hvad din henvendelse drejer sig om

Så kan vi meget bedre hjælpe dig med din henvendelse.

SU vejledning

Fra Læderstræde

SU vejledning Roskilde

Åbningstider SU: Mandag, onsdag, torsdag kl. 10-12. 

tlf.: 46308600
Køge Blomster Forgrund

SU vejledning Køge

Åbningstider SU: Mandag, tirsdag, torsdag kl. 10-12.

tlf.: 46308600

Spørgsmål og svar om SU

Min SU er stoppet, men jeg er ikke stoppet på skolen?

Hvis din SU er stoppet for tidligt, kan det skyldes følgende:
  1. Du har ikke længere timer nok – du vil normalt modtage en besked i e-boks fra os.
  2. Du er blevet helt udmeldt af skolen.
  3. Du er blevet indskrevet på en anden skole.
    Du skal først selv tjekke dine timer i Ludus Web under ”Kursistinfo”. Den grønne bjælke viser, hvor lang tid du har timer nok til at modtage SU. Hvis bjælken er rød, har du ikke timer nok. Studievejledningen kan hjælpe dig med at opfylde timetalskravet til SU. 

Kan jeg få hjælp til at søge om SU?

Vi hjælper dig gerne med dine spørgsmål, skriv til os på: su@vucroskilde.dk

Eller ring på telefon: 46308600

Du kan også henvende dig SU kontoret i åbningstiden. Husk, at medbringe dit NemID.

Se SU åbningstider her.

Jeg har sendt min SU-ansøgning for over 3 uger siden og venter stadig på svar?

SU Styrelsen er i gang med at behandle din ansøgning, og du vil få et svar hurtigst muligt. Hvis du er udlænding, og ikke har modtaget SU før, er det vigtigt, at du også har udfyldt ligestillingsformularen, der ligger online på minsu.dk under "Søg SU" og hedder "Application for equal status (foreign citizens). Før bliver din SU ansøgning ikke behandlet.

Når din SU-ansøgning er behandlet, får du svar i din digitale e-Boks her. Du skal ikke ringe til SU-styrelsen. Ventetiden på at komme igennem til SU styrelsen er lang, og de svarer ikke på specifikke sager, men vil i stedet henvise dig til skolen.

Jeg har også timer på en anden skole?

Det er den skole, hvor du har flest timer, som skal administrere din SU.

Hvis du har flest timer hos os, og vi skal medregne dine timer fra en anden skole, så skal du bede din anden skole om at sende SU-timetal, holdnavne samt start- og slutdato på dine hold til: su@vucroskilde.dk.


Hvis du har flest timer på en anden skole og skal bruge dokumentation på dine timer hos os skal du kontakte SU-vejledningen i Studieservice her: su@vucroskilde.dk

Se vores SU åbningstider her

Jeg har fået krav om tilbagebetaling af SU?

Hvis du har modtaget et tilbagebetalingskrav fra SU-styrelsen, som du mener er en fejl, skal du aflevere en kopi af tilbagebetalingskravet i SU-vejledningen i Studieservice.


Hvis vi tidligere har annulleret et tilbagebetalingskrav, men du alligevel har modtaget et girokort fra Statens Administration, så skal du aflevere en kopi af brevet i studievejledningen.

På minSU kan du selv se, hvilke(n) måned(er), du skal betale tilbage. Vælg ”Se din SU” og ”Tilbagebetalingskrav”.

Du kan selv følge med i, hvor langt du er med tilbagebetalingen på www.borger.dk.

Jeg er ikke dansk statsborger, kan jeg få SU?

Hvis du ikke er dansk statsborger, starter du også med at søge om SU på minSU.

Når du har lavet din ansøgning, og trykket på Søg SU, kommer du videre til Application for equal status, hvor du skal søge om at blive ligestillet med danske statsborgere i uddannelsessystemet. Du kan selv vælge, om du vil have spørgeskemaet på dansk eller engelsk – du kan ændre det øverst til højre på forsiden af skemaet.

Har du glemt at udfylde skemaet, kan du finde skemaet på minSU under Søg SU, Application for equal status. Din ansøgning vil ikke blive behandlet, før du har lavet skemaet og vedhæftet den nødvendige dokumentation.

Hvis du har spørgsmål til, hvordan du udfylder skemaet, kan du henvende dig i studieservice eller til it-guiderne i studiecentret.

Jeg er under 20 år, men vil gerne søge om udeboende SU?

Du er først berettiget til udeboende SU, når du fylder 20 år.

Hvis du er under 20 år og udeboende, kan du i nogle tilfælde blive godkendt til udeboende SU. Læs om mulighederne her.

Du søger om udeboende SU på minSU: ”Søg SU” og ”Udeboende – 18-19 årige”. 

Print kvitteringssiden samt skemaet ”Ansøgning om udeboendesats”, som der er et link til i kvitteringen. Udfyld skemaet og husk at vedlægge dokumentation.

Glemmer du at printe skemaet, kan du finde det på minSU under ”Hjælp”. 

Du kan sende dit ansøgningsskema på su@vucroskilde.dk

Eller aflevere dit ansøgningsskema i SU-vejledningen i Studieservice.

Hvis du har spørgsmål til din ansøgning, så spørg i SU-vejledningen i Studieservice. 

Jeg er usikker på, om jeg har nok timer til at få SU?

Timetalskravet til SU er følgende: 
  • Du er almindelig SU-kursist: 23 timer
  • Du har et hjemmeboende barn under 7 år: 17 timer (Husk at aflevere dokumentation til SU vejledningen -kopi af dit og dit barns sygesikringsbevis)
  • Du er GSK-kursist: 16 timer (gælder kun turbo-hold fremover)

Studievejledningen kan hjælpe dig med at opfylde timetalskravet til SU.

Se åbningstiderne her

;