AVU og FVU i Greve

Fællesbillede

Bliv bedre til dansk og matematik

Drømmer du om at lære mere dansk og matematik, så du kan finde job eller tage en uddannelse?

Så start din 9. klasse i Greve, Askerød.
Vi underviser i dansk, matematik, engelsk og samfundsfag hver dag på AVU.
Du kan starte på AVU-basis eller gå direkte på 9. klasse.

Bagefter kan du for eksempel gå videre til SOSU, pædagogisk assistent, kok, ernæringsassistent, sygeplejerske eller pædagog - og mange andre uddannelser. Eller du kan søge et job. 
 
Vi starter nye hold til august og du er færdig til december 2025 eller til juni 2026. 

Undervisningen foregår i:
Stamhuset i Askerød
Digehuset 9
2670 Greve

Vil du tilmeldes - så kontakt os

KOC Ove Christiansen

Ove Christiansen

Studievejleder
tlf.: 20984931
Josephine Jensen Greve Nord Projekt

Josephine Jensen

Souschef Greve Nord
tlf.: 60 35 46 68
Elever Arbejder Med Dansk
Nevena

Fællesskab og tryghed

For Nevena Simion, 38 år, er undervisningen i Greve mere end blot fag. Det er et fællesskab, der hjælper kursisterne til at bruge dansk hver dag.

”Her på holdet kommer vi fra mange forskellige lande, så vi er tvunget til at snakke dansk sammen, og det gør os bare dygtigere,” forklarer Nevena.

”Det betyder meget at vi er trygge på holdet. Man tør spørge, hvis man ikke forstår noget. Vi griner meget og hjælper hinanden. Vi har været på tur ud af huset blandt andet til Roskilde, hvor vi så byens kultur og VUC i Roskilde. Så vi kendte det inden skriftlig eksamen, der foregik der. Vi sluttede en god dag af med at spise sammen og det var rigtig hyggeligt,” siger Nevena.

Nevena kommer fra Serbien og har været i Danmark i 16 år. Hendes dag starter med undervisning kl. 9-15 og derefter rengøringsjob til klokken et om natten.

”Det er rigtig hårdt, men jeg vil gerne blive bedre til dansk, og jeg vil gerne tage en 9. klasse.

Jeg drømmer om at arbejde i en blomsterbutik og måske åbne min egen, da jeg elsker blomster,” siger hun med et stort smil.

Foran Ugeskema
Highfive 2

Fordele ved undervisning i Digehuset 9,  Greve

 

  • Tæt på dig: Undervisning ligger i nærområdet og der er gratis parkering.
  • Trygge rammer: Undervisere er søde og hjælpsomme, og der er mange grupperum til små studiegrupper.
  • Fag på 6 måneder: Holdene er overskuelige, da du kan tage et helt fag på kun et halvt år.
  • Hjælp til hverdagen: Studievejleder og ansatte hos Greve Nord Projektet hjælper gerne med breve fra Skat eller offentlige myndigheder.
  • Fællesskab: Ture ud af huset ryster holdet sammen.
Fire
Galena Atousora

"Dette sted er perfekt, og så er vores lærere supergode. Vi har det godt sammen alle kursister på holdet, selvom vi kommer fra forskellige kulturer.”

”Jeg vil prøve at blive SOSU-hjælper," fortæller Galena, 43 år, som kommer fra Bulgarien.

;