Hf kombineret med AVU
Hf kombineret med AVU – en fleksibel vej til din ungdomsuddannelse
Mangler du fag fra folkeskolen, men vil gerne i gang med en ungdomsuddannelse nu? Med denne løsning kan du kombinere AVU-fag (Almen Voksenuddannelse) med HF-fag, så du kan tage de fag, du mangler, samtidig med at du starter på HF.
Hvad betyder det at kombinere AVU med Hf?
AVU svarer til niveauerne i 9. og 10. klasse og giver dig mulighed for at opkvalificere dig i specifikke fag, mens du tager HF. Det betyder, at du ikke behøver vente med at komme i gang med din videre uddannelse.
Bemærk: Det er ikke muligt at kombinere dansk og DSA med HF-fag.
Muligheder for at starte på HF, selvom du mangler fag
Er du stærk i dansk og engelsk, men har brug for at forbedre dine matematikfærdigheder?
- Så kan du starte på HF-enkeltfag og tage matematik på F-niveau samtidig.
- Har du en drøm om en professionsuddannelse eller måske endda universitetet?
- Så kan du opkvalificere dig i de fag, du mangler, mens du starter på HF.
Adgangskrav og vejledning
For at kombinere AVU med HF skal du vurderes klar til HF af skolens vejledning. Vi hjælper dig med at finde den rette løsning, så du får de bedste muligheder for at nå dine mål.
Vil du vide mere? Kontakt vores studievejledning og hør om dine muligheder!
Pris
Der er deltagerbetaling på AVU og HF-enkeltfag. Læs om deltagerbetaling her
Tilmelding
Det er altid en god idé at tage en snak med en vejleder, før du tilmelder dig. Når du er helt afklaret kan vejlederen også tilmelde dig fag direkte.
