Samarbejde og projekter

Vi er med i mange spændende projekter og samarbejde med forskellige samarbejdspartnere og samarbejder med kommuner, jobcentre, videnscentre, uddannelsesinstitutioner, innovationslaboratorier og mange flere.

2

HELT-projektet: Udvikling af læringsfællesskaber

I HELT-projektet arbejder ledelse og lærere med at udvikle og afprøve nye, innovative måder at gribe undervisningen an på. Det sker på tværs af vores skole, Roskilde Handelsskole, NEG og Roskilde Tekniske skole, blandt andet gennem kollegiale besøg og observation af undervisning.
HELT står for "Helhedsorienteret undervisning med fokus på faglig trivsel i hf og på erhvervsuddannelserne".
Det er et projekt finansieret af Børne- og Undervisningsministeriets udlodningsmidler.

Besøg fra Roskilde Handelsskole

”Projektet er for alvor i gang, og vi havde for nylig glæde af at tage imod Tim Hjort Bay, der underviser i afsætning, virksomhedsøkonomi og samfundsfag på Roskilde Handelsskole. Tim var på besøg for at opleve vores dagligdag og de fysiske og faglige rammer, vi underviser i. Besøget faldt belejligt sammen med GRO-bæredygtighedsdagen, hvilket gav rig mulighed for både faglige snakke og et hyggeligt afbræk ved grillen, hvor Halfdan var grillmester,” fortæller Maria Walsøe Sørensen, lærer på Hf og VUC Roskilde-Køge.

Målet med projektet er at styrke videndeling og samarbejde mellem skolerne. Gennem besøg og kollegial observation undersøger lærere konkrete udfordringer og muligheder i egen praksis og får indblik i:

  • Forskellige elevgrupper og faglige miljøer
  • Alternative undervisningsformer og didaktiske tilgange
  • Konkrete metoder til at gøre undervisningen mere helhedsorienteret

 

FAKTA-projekt

Sammen udvikler vi fremtidens ungdomsuddannelser

FAKTA-projektet bidrager til udviklingen og den regionale implementering af den kommende EPX-uddannelse. Gennem praksisnære, tværfaglige og inkluderende undervisningsformer afprøver projektet nye måder at skabe gode uddannelsesforløb for unge på.

Målet er at styrke unges muligheder for at træffe et uddannelsesvalg, der passer til deres ønsker og forudsætninger, og samtidig skabe bedre overgange til videre uddannelse og arbejdsmarked.

Erhvervsskoler, gymnasier samt HF og VUC samarbejder om at udvikle og afprøve konkrete undervisningsforløb på tværs af uddannelsestyper og geografiske områder.

Projektet er organiseret i fire lokale delprojekter, hvor undervisere udvikler og tester forskellige EPX-forløb. Samtidig får underviserne mulighed for at dele erfaringer og udvikle deres kompetencer gennem fælles udviklingsforløb. På den måde skaber FAKTA både praktiske erfaringer og ny viden, som kan bruges i den videre udvikling og implementering af EPX frem mod 2030.

Aktiviteter i projektet:

  • Kortlægning af regionale unges uddannelsesønsker og -behov med kobling til EPX-uddannelsen
  •  Opsætning til gennemførsel af 4 lokale delprojekter med fokus på EPX
  • Gennemførsel af modulopbyggede udviklingsforløb for undervisere og vejledere
  • Gennemførsel af minimum 40 lokale og tværgående prøvehandlinger med relevans for EPX, hvoraf 20 forventes at være i anvendelse 6 måneder efter projektets afslutning
  • Udarbejdelse af videns- og værktøjspakke

Vil du vide mere?

FAKTA er medfinansieret af den Europæiske Socialfond Plus med kr. 10.300.000 og med tilskud fra Region Sjællands regionale udviklingsmidler på kr. 3.433.333. EU-støtten gives under specifik målsætning ”2.1 Kompetencer til fremtiden” og prioritet ” 2 Regional indsats – kompetencer til fremtiden og uddannelse til alle”. Det samlede budget for projektet er kr. 17.166.666,68.

ZBC er leadpartner på FAKTA, og gennemfører projektet i et tværinstitutionelt samarbejde med RTS (Roskilde Tekniske Skole), RHS (Roskilde Handelsskole), EUC Sj (EUC Sjælland), MSG (Midtsjællands Gymnasium), HF & VUC Roskilde-Køge, HF & VUC Klar, VUC Storstrøm og ZBC (Zealand Business College).

Projektperioden er fra 1. januar 2026 til 31. december 2028.

Kontaktperson: Projektleder Anne Bahn Eghøje, tlf.: 2844 2029 og e-mail: abeg@zbc.dk

 

Medfinansieret af den europæiske union

 

Fakta logo

 

Region Sjælland logo

Frederik Og Sebastian A Klassen

Projekt STEM - fokus på det naturvidenskab

Deltagerne er professionshøjskolen Absalon og erhvervsakademiet Zealand, samt Hf og VUC Roskilde-Køge, VUC Storstrøm, VUC Nordvestsjælland, Hf og VUC Klar. 

Projektet har til formål at øge antallet af regionalt uddannede diplomingeniører i bioteknologi eller maskinteknologi i Region Sjælland.

Frederik og Sebastian læser 2-årig hf og er meget glade over deres store udbytte af deres frivillige forløb på ”Forstå din matematikbog”.

”Jeg er blevet meget bedre til at forstå figurer i matematik, samt til at forklare grafer. Vi er gået i dybden med illustrationer, modeller og symboler ud over den skrevne tekst. Så det har givet mig en mere selvstændig læsning og forståelse ”, siger Frederik, der overvejer at læse Computerscience efter sin hf.

”Jeg er glad for de redskaber jeg har fået til at kunne læse en faglig tekst nemmere. Vi har lært at inddele teksten i afsnit og har lært at fortolke en opgaveformulering, så man sikrer sig, at man har forstået kravene og får svaret på det hele,” siger Sebastian, der vil være speditør.

#BIO2ME

#BIO2ME er et projekt, der har til formål at øge antallet af regionalt uddannede diplomingeniører i bioteknologi eller maskinteknologi i Region Sjælland. Samarbejdet foregår mellem VUC’er og professionshøjskolerne Absalon, og projektet skal inspirere eleverne til at ville arbejde med bæredygtig omstilling, når de er færdige med at læs hf på Hf og VUC Roskilde-Køge.

”På Hf og VUC Roskilde-Køge vil vi køre projektet på matematik, fysik, biologi og kemi holdene,” siger projektkoordinator Lis Eilertzen.

Projektperiode: 01.01.23 -31.12.26

Projektejer: Professionshøjskolen Absalon.
Partnere: Nordvestsjællands HF og VUC, Hf og VUC Roskilde-Køge, VUC Klar samt Erhvervshus Sjælland.

Støtte: Projektet støttes med i alt godt 11,5 mio. kr. fra Den Europæiske Socialfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Erhvervshus Sjælland deltager i projektet, for at skabe samarbejde med relevante virksomheder mhp. at skabe mentorordninger for de studerende på Absalons diplomingeniøruddannelser.

Målgruppen for projektindsatsen kan være såvel ufaglærte unge direkte fra en ungdomsuddannelse eller faglærte med en erhvervsuddannelse, der ønsker at videreuddanne sig.

En følgegruppe med deltagelse af bl.a. repræsentanter for BiotekByen, de to klynger Danish Life Science Cluster og Food & Bio Cluster, arbejdsgiverorganisationer, det regionale arbejdsmarkedsråd mfl. skal kvalitetssikre projektet og sikre koordinering med fyrtårnsindsatsen.

;