Elevrådet

Vi har et aktivt elevråd, som arrangerer aktiviteter, der styrker fællesskabet på skolen og giver elever og kursister mulighed for at være sammen på tværs.

Elevrådet arbejder med en bæredygtig skole og undersøger blandt andet, hvordan skolens lokaler og inventar kan forbedres.

I elevrådet er der et studietursudvalg, som planlægger den årlige studietur for elevrådet. Vi har blandt andet været i Helsinki og besøge vores venskabsskole og udveksle ideer.

Der er elever med i skolens elevtrivselsudvalg, ligesom elever fra elevrådet er med i skolens bestyrelse.

Vi er også med i DGS (Danske Gymnasieelevers Sammenslutning). DGS er en national, uafhængig elevpolitisk organisation. Vi repræsenterer landets gymnasieelever og deres holdninger og understøtter elever og elevråd i deres elevdemokratiske arbejde.

Vi lytter til vores elever og ønsker at alle på vores skole trives både socialt og fagligt.

Har du spørgsmål til elevrådet så skriv til: elevraadroskilde@vucroskilde.dk

Erica
Sophia

Forperson og næstforperson

I vores elevråd er Erica forperson.

Sophia er næstforperson.

De arbejder tæt sammen med hele elevrådet om at skabe et godt studiemiljø på skolen.

Vidste du at..

Der er 15 aktive elever i vores elevråd, som mødes næsten hver uge.

Erica Og Imogen Some Udvalg

Skolens SoMe-udvalg

Skolen har et SoMe udvalg, hvor elever fortæller om alt det spændende der sker på skolen.

Her er det Erica og Imogen, som er en del af SoMe-udvalget.

Fredagscrew (1)

Skolens Fredagscrew

Vores fredagscrew er elever, som arrangerer fredagsbar, Halloween, Galla og andre festlige ting på skolen.

Elevråd Fælles

Alkohol og samfund donerer 5000 kr.

Vores elevråd og fredagscrew har været på ryste-sammendag i Avnstrup skov for at planlægge aktiviteter i løbet af skoleåret.


Dagen bød også på spændende workshop med Alkohol & Samfund - de støtter skolen med 5000 kr. til fællesskabsaktiviteter - selvfølgelig helt uden alkohol.

Det var en rigtig hyggelig dag med godt arbejde, samarbejde og en dag, hvor alle har lært hinanden lidt bedre at kende.

;